Gummibåde - Safety at sea - Uni-Safe A/S
UniSafe A/SUni-Safe ServicecenterUni-Safe MilPro/SOLASProfilKontaktSitemap



























Bådguide

Der vil altid være spørgsmål om hvilken båd der passer bedst til de individuelle behov, og om de praktiske ting der bør gøres, når man har erhvervet sig en gummibåd. Vi har forsøgt at besvare så fyldestgørende som muligt på enkelte af de mange spørgsmål, der uundgåeligt vil kunne stilles. 

Hvordan opbevarer jeg min gummibåd ?

EFTER FERIETUREN bør båden forberedes for vinteropbevaringen. Vask båden med sæbevand og fjern sand og snavs. Kontroller ventilmembranens og lænseventilens tilstand. Ser de slidt ud, bør de skiftes. Når båden er kontrolleret og klargjort til brug kan den stuves af vejen. Har du lidt plads pakkes båden sammen i bæretasken. Det er vigtigt at båden er helt tør før den pakkes sammen. Hvis den opbevares oppustet er det en god ide og lukke lidt luft ud af pontonen (til ca. 180 mb). Står båden på trailer er det en god ide og kontrollere båden placering på trailerens ruller, og sørge for at båden støttes på de bedst mulige steder.

HVIS DU HAR EN RIB med aftagelig ponton, tages pontonen af og såvel skroget som pontonen rengøres med sæbevand.

LIGEGYLDIG HVILKEN BÅD, hvadenten det er en RIB, sportsbåd eller slæbejolle. Om båden opbevares i bæretaske eller på en trailer bør båden være ren og tør samt opbevares på et tørt og frostfrit sted.

ET GODT RÅD ? hold alle gnavere (rotter og mus m.m.) på afstand, da de kan gnave hul i båden.

Hvordan rengøres min gummibåd ?

Det er altid en god ide at rengøre sin gummibåd jævnligt. Ved at holde den ren for snavs, fedt- og oliepletter, benzinspild, grus, småsten o.lign. er man med til at forlænge levetiden på båden, og ved at gøre det jævnligt er arbejdet overkommeligt. Rengøring er obligatorisk før vinteropbevaring.

En almindelig sæbeopløsning (opvaskemiddel) kan i de fleste tilfælde fjerne snavs og mindre pletter, der ikke har siddet i længere tid på båden. En køkkensvamp kan med måde bruges til lidt vanskeligere pletter. (Anvend aldrig kemikalier, højtryksrensere eller skarpe værktøj i forsøg på at fjerne pletter). Sørg for at fjerne småsten og grus m.m. fra samlingen mellem ponton og bundkonstruktionen, da der her ofte samler sig genstande, der med tiden kan gnave hul i pontonen.

Skal du være ekstra omhyggelig med at rengøre og behandle gummibåden, er det en god ide at anvende en shampoo fra ZODIAC der afhængig af doseringen fjerner selv vanskelige pletter, men også beskytter båden mod solen UV stråler, der under tiden vil nedbryde det gummi båden er lavet af. Shampooen indeholder et UV filter, der forhindrer solen stråler i at nedbryde gummiet, og derved forlænger bådens levertid. Shampooen kan købes hos din lokale ZODIAC/BOMBARD forhandler.

Check lænse membranen/baileren, lænse proppen samt luftventilen og ventillåget m.m. samtidig, da kalk, salt eller snavs kan give problemer senere. Det er vigtigt at membranen er ren, fleksibel og uden revner eller ujævnheder.Efter at båden er vasket af i sæbevandet, skylles den i rent ferskvand. Hvis båden skal pakkes sammen efter rengøringen er det vigtigt at den er tør inden den rulles sammen.

HVIS DER ER SPØRGSMÅL ER DU ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE DIN LOKALE FORHANDLER.

Hvilken motorstørrelse anbefales ?

På grund af den lave vægt og store opdrift i pontonerne, vil en ZODIAC plane med forholdsvis små motorer. Generelt bør fabrikkens anbefalinger følges. Under ingen omstændigheder bør der benyttes større motorer end anbefalet.

En for stor motor vil gøre båden vanskelig at manøvrere og kontrollere.

Med en for lille motor vil det kunne gå ud over sikkerheden, ved at der er for lidt kraft til at modkæmpe stærk vind og strøm.

Til rolige aktiviteter som fisketure o.lign. er det ikke nødvendigt med en stor motor. En 8 HK vil være tilstrækkeligt til en båd på 4,20 m.

Til mere sportslige aktiviteter som vandski træk og dykkerture, vil der kræves en større motor på minimum 30 HK.

For mindre både anbefales det at man bruger en håndstyret motor, der giver direkte kontrol og hurtig manøvrering af båden.

For både med motorer over 25 HK bør det vurderes og bruge fjernstyring. Dette vil være mere komfortabelt og sikrere. Undersøg også hvilken længde motorbenet skal have. Der er modeller til både kort-, lang- og ekstra langbenede motorer.

Hvilken størrelse ?

Størrelsen påvirker bådens sejlegenskaber: en større båd er mere stabil, mere komfortabel og er lettere at få til at plane.

Størrelsen bestemmer pladsen ombord og giver også udslag i lasteevnen.

En fornuftig slæbe-/landgangsjolle vil ofte være mellem 2,60 - 3,50 meter. I en mindre båd er den indvendige plads ikke tilstrækkelig til mere end 1-2 voksne eller 2 børn.

En sportsbåd er normalt mellem 3,50 - 6,00 m. og udstyres efter behov. Afhængig af hvad båden skal bruges til er det vigtigt at sikre sig at båd, motor og udstyr passer sammen og at det er en forsvarlig kombination. Til vandski er det nødvendigt med en båd på minimum 4 meter og en motor på minimum 30 HK. Vi anbefaler at man til vandskitræk vælger en båd med jockeykonsol eller anden form for fjernstyring.

En turbåd (til længere dagsture) bør være på mere end 4,50 m., da komfort her sættes i højsædet. De større RIB både er her et foretrukket valg af mange, da det dybe og hårde V-skrog giver gode sejlegenskaber, også hvis der er bølger.

Hvad med vægten ?

Med en vægt på under 30 kg. er din båd en slæbejolle. Her er vægten vigtig, da båden ofte skal pakkes sammen eller tages op på dækket. ZODIAC og BOMBARD har markedets mest kompakte og lette både, der sammenpakket fylder minimalt.

Mellem 30 og 100 kg. bæres båden med lethed af 2-3 personer, men kan også monteres med søsætningshjul, der gør det muligt for 1 person at søsætte og optage båden ved et jollested eller på en strand.Fra 100-150 kg. er det nødvendigt med søsætningshjul eller en jollevogn.

Over 150 kg. er båden fremdeles langt lettere end en tilsvarende traditionel båd. Den er enklere at søsætte og let og transportere på trailer.

Hvilken skrogtype ?

FLAD BUND ? Denne skrogtype leveres normalt med lameldørk og bruges til slæbejoller der skal kunne klargøres og pakkes sammen hurtigt. Konstruktioner med flad bund bruges normalt til både der ikke skal plane eller som ikke skal benyttes over længere distancer.

V-BUND ? Denne skrogtype er konstrueret ved at kombinere en fast træ-/aluminiumsdørk med en oppustelig køl. Skrogfaconen får bådene lettere til at plane, og forbedrer manøvreegenskaberne betydeligt (i forhold til flad bund).

FUTURA SKROG ? Denne skrogtype leveres kun af ZODIAC, og benyttes på større gummibåde såvel sports- som arbejdsbåde. Konstruktionen giver optimale manøvreegenskaber, præcision og komfort.

GLASFIBER SKROG (RIB) ? Skroget er lavet i glasfiber og en oppustelig ponton er monteret herpå. Denne konstruktion giver optimal stabilitet og sikkerhed. Glasfiberskroget har et dybt V-formet skrog, der giver en komfortabel sejlads i bølger og et progressivt V-skrog planer hurtigt, selv med tung last. 

 

Hvilken type dørk ?

Dørken påvirker totalvægten og klargøringstiden. Skal båden pakkes sammen ofte, bør der vælges en model hvor dørken bliver liggende i ved sammenpakning. I det tilfælde bør der vælges en båd med lameldørk, rulledørk eller den enkleste af dem alle, den oppustelig H2P dørk. En anden fordel med disse dørktyper, er at du kan puste båden op ombord på selv mindre fartøjer, da man ikke skal samle/montere en dørk i gummibåden.

Hvis du kun har behov for at montere båden et par gange i løbet af en sæson, vil den traditionelle faste træ-/aluminiumsdørk med stringere (afstivere i siden, udført i aluminium) være et godt alternativ. Der kan vælges mellem marine krydsfiner, den stærke aluminiumsdørk eller composite dørken, der vægt mæssig er gunstig. Man skal vide at disse dørktyper kræver et plant underlag når de skal monteres. Det er de færreste både der har et så stort plant fordæk, så gummibåden kan foldes helt ud, og dørken kan monteres korrekt, og det er derfor nødvendigt at tage bådbroen eller havneområdet i brug.

I både med glasfiberbund findes der også forskellige dørkvariationer. En tommelfingerregler er: jo dybere et V-skrog, jo bedre sejlegenskaber i bølger. Det er en balancegang og et spørgsmål om sejladsområder og temprement der er afgørende for valget at en RIB bådenes skrogform. Der er også forskel på opbygningen af inderskroget på RIB bådene. Der findes helt "nøgne" skrog uden nogen form for sæder eller lignende monteret. Disse RIB modeller er ideelle til dem der selv vil skræddersy bådens interiør. Der findes også skrogversioner med støbt inderskrog, hvor sædeplatforme, styrekonsol o.lign. er støbt ind i skroget. Denne type giver en fædig løsning, hvor der ikke skal efter monteres ekstra udstyr.

 Er det nødvendigt med trailer ?

De fleste ZODIAC både kan transporteres i bagagerummet eller på taget af en bil, absolut en fordel der gør at båden bruges oftere og på flere forskellige steder. En gummibåd kan også let transporteres på en trailer. Der skal være sammenhæng mellem bilen der skal trække traileren, selve traileren og vægten på båden.

FORTVIVL ikke med at købe en trailer der kan tåle lidt større vægt end du har brug for. Vær sikker på at hjulene er tilpas bredde og vel tilpasset det terræn du skal køre i, og husk et reservehjul ! Det er en god ide at vælge en trailer med mange ruller der giver din ZODIAC optimal støtte og beskyttelse når den transporteres på traileren. Det er en fordel at have de bageste/agterste ruller på traileren monteret på en vippebar aksel som gør optagning og søsætning lettere. Til at fastgøre båden med anvendes D-ringene på båden samt to stropper med skræller. Stropperne trækkes igennem håndtagene på pontonen, strammes til og holder båden på plads.

INDHENT NØDVENDIG INFORMATION om regler for brug af trailer (registrering, vægt og fartgrænser) og tegn en tillægsforsikring på trailerne.

FØR DU KØRER PÅ LÆNGERE TURE er det en god ide at blive fortrolig med traileren (længde, bredde, vægt og udsyn). Dette opnås bedst ved at øve på forholdsvis stille veje med parkering og bakke omkring hjørner. Køretimer hos en autoriseret køreskole kan være en god ide (for nogen et lovkrav).

Der er naturligvis mange flere spørgsmål, og er du i tvivl, vil vores forhandlernet altid være til rådighed og klar med svarene. De er også velkommen til at spørge på info@unisafe.dk

 

   Forhandlerlogin

   Nyhedsbrev


   Seneste nyheder
01-07-2010
Tak for sidst
09-03-2010
Zodiac køber SeaHawk
25-11-2009
E-TEC med over 200km/t

   Flere nyheder