Markedets største producent af gummibåde, franske Zodiac og Zodiac Hurricane, slog for alvor sit navn fast gennem den franske opdagelsesrejsende, marinearkæolog og dykker Jacques Cousteau. I dag har Zodiac produceret mere end 60.000 enheder på sine franske og udenlandske fabrikker. I mange lande er en gummibåd ganske enkelt en Zodiac uanset hvilket fabrikat der i øvrigt måtte være tale om.
Zodiac udvikler og leverer både til mange maritime formål, og er markedets innovative og anerkendte medspiller. Zodiac's program af gummibåde spænder vidt og der produceres både til professionelle-, militære-, enforcement- og search & rescue opgaver, men også industri opgaver kan løses med Zodiac bådene. Over 100 års erfaring kommer også forbrugeren til gode.